Fortrydelsesretten gælder kun for private forbrugere, der handler via www.jacobsenmobler.dk og ikke ved køb i vores fysiske butik. Erhvervsdrivende har ikke fortrydelsesret.
Som forbruger, har du 14 dages fortrydelsesret når du handler hos os. Denne kan ikke forlænges.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Drejer det sig om en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager den første vare.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til kundeservice@jacobsenmobler.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Ved ej afhentede varer pålægges et omkostningsgebyr på 69,-.
Du har dog ikke fortrydelsesret ved køb af varer, der er specielt fremstillet til dig - såkaldt bestillingskøb, hvor varen er fremstillet efter dine specifikatoner eller har fået et tydeligt personligt præg.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Vil du hellere have en anden farve eller anden model?
Intet problem - du skal bare gå ind og bestille den rigtige vare, du ønsker på webshoppen og sende den, du ikke ønsker alligevel, retur til os. (Returlabel kan købes igennem os, hvis man ønsker dette.) På den måde får du den rigtige vare og pengene for den gamle vare stryger direkte ind på din konto igen igennem de oplysninger, du brugte til at foretage købet hos os. Se evt. afsnittet om tilbagebetaling af penge herunder.
Tilbagebetaling af pengene
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder). Beløbet tilbagebetales uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 hverdage fra den dato, hvor vi har registrerer din vare retur på vores lager. Vi kan tilbageholde pengene, til vi modtager varen retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at du har returneret den.
Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
Afprøvning af varen og emballage
Du hæfter kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, som den fungerer på. Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i egentlig brug. Du må derfor ikke klippe mærker og lignende af. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet, men kun fragtomkostningerne. Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, skal varen returneres i original emballage.
Du bør desuden sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.